For omkring 10.000 år siden slap istiden endelig sit greb om det Sydskandinaviske område. Istiden var forbi, i hvert fald i denne omgang. Og der var gået 1000 år siden de første mennesker forlod Jonstrupområdet på grund af tiltagende kulde. Et mildere klima var kommet for at blive, og området voksede atter til med skov. En urskov, der med tiden blev tættere og tættere og mere og mere ufremkommelig.

Fra dette tidspunkt og 4000 år frem til jægerstenalderens slutning for 6000 år siden, og hvor bondestenalderen begyndte, var der jægere på sommerophold på egnen og først og fremmest i Jonstrupområdet. Gennem den tætte urskov var det næsten kun muligt for menneskene at færdes på vandvejene. Takket være Furesøegnens mange vandløb og søer var det let at komme rundt.

De tidligste fund fra disse sommerophold er fundet ved tørvegravning i områdets moser og ved Søndersø i forbindelse med tørre somre, hvor søen var delvist udtørret. Her er tale om mange redskaber tildannet af knogler og gevirer fra jægernes byttedyr. Mange af disse 10.000 år gamle redskaber er benspidser anvendt som fiskespyd. Godt fiskeri i områdets mange søer og vandløb var en garanti for altid at få nok at spise. Hver dag skulle der skaffes mad til jægergruppen, til børn, unge og gamle. Der var ingen supermarkeder, hvor man kunne købe mad. Menneskene var ”Alene i vildmarken”.